Kanalisering

Kanalisering vil sige, at jeg stiller mig til rådighed som kanal eller talerør for høje rene åndelige energier. Det kan være opstegne mestre og ærkeengle fx Buddha, Moder Maria, Maria Magdelena, Sananda, Greven af Saint Germain, Ærkeenglen Michael og hvem der ellers mener, at have et budskab til dig.

Min fornemste opgave som kanal er, at sørge for, at jeg formidler budskaberne rent og ufortolket.

Jeg beder altid om at få budskaber, der gives til dig i ren kærlighed og til dit højeste bedste. Det betyder, at der ikke kommer noget ubehageligt, traumatisk eller skræmmende.

Kanalisering er bedst til at få retning på livet. Til at få noget information om hvad, der er din udviklingsvej nu og her og fx hvad dit højeste potentiale er.

Da du altid har din frie vilje til at bestemme retningen i dit liv, er det vigtigt, at du altid mærker efter, om det du får at vide, giver mening og vækker genklang.

Jeg foretrækker ikke at være informeret om særlige emner, som du har brug for vejledning om. Du er velkommen til at medbringe nogle spørgsmål, som du kan stille til mig, når Universet har givet dig de vigtigste budskaber. Det er nemlig ikke altid, at du selv ved hvad, der aktuelt er det vigtigste budskab til dig.