Hvad er Familieopstilling?
Der en metode til at bearbejde forhold og mønstre i familien og andre systemer eller organisationer, som hæmmer vækst og trivsel for den enkelte. Det er en terapeutisk metode, udviklet af den tyske psykoterapeut, familieterapeut og filosof Bert Hellinger.
Bert Hellinger har iagttaget, i hvor høj grad tidligere familiemedlemmers skæbne påvirker dem, som kommer efter. I realiteten styres alle familier af et sæt lovmæssigheder – en orden – der som oftest er skjult for dem.
Metoden opstod i 80’erne og er i stadig udvikling. Det har vist sig, at den ikke kun fungerer inden for psykoterapien, men også er effektiv inden for f.eks. organisationsudvikling, socialt arbejde, uddannelse og politik.
Bert Hellingers grundlæggende redskab er en systemisk terapi, der er blevet kendt som familieopstillinger. I en familieopstilling undersøges familiestrukturen, og man søger at opdage en eventuel uorden og at genoprette systemets balance for derigennem at opnå en accept af det, som er. Når det lykkes, er det som et mirakel. Familieopstillinger har vist sig at være en dybt helende metode til at udforske og forstå de begrænsninger, vi ubevidst lægger på vores succes og vores sundhed både professionelt og i privatlivet.
Hvad kan du bruge Familieopstilling til?
I mange tilfælde gentager problematikkerne sig i den samme familie fra generation til generation, når ikke de bliver set og løst.
Mange af de sværeste problemer, vi møder i livet, har deres oprindelse i familien. Vi er alle en del af et familiesystem, og når der kommer uorden i systemet har det konsekvenser for alle familiemedlemmer. Symptomerne kan være manglende selvværd, sygdom, depressioner, parforholdsproblemer, uforklarlige følelser m.m.
Opstillingerne kan bruges til alle former for ubalancer, som kan opstå i familien og hos dig. For eksempel ved dødsfald, adoption, sygdom, depression, angst og stress. De kan også være til stor støtte i kriser omkring parforholdet. Og ved kropslige udfordringer, smerter mv. Metoden giver indsigter og forløsning til dig og evt. til din familie.
Hvordan foregår det?
Opstillingerne foregår hos mig i enkelt sessioner ved hjælp af figurer eller andet materiale, hvor jeg guider dig til at gå på opdagelse i hvad, der er på spil af fx følelser, udfordrende relationer og bagvedliggende årsager. Når der er opstået harmoni og kærlighed i opstillingen, runder jeg den af.
Det er ikke nødvendigt at den reelle familie deltager i opstillingerne for at kunne løse de forviklinger, der viser sig i feltet. Og det mest utrolige er, at du heller ikke behøver at vide noget om, hvad problemet handler om. Det “afsløres” i opstillingen.
Som oftest får du en umiddelbar indsigt og afklaring, men som regel også en “her og nu” oplevelse af healing og forløsning. Effekten vil endvidere fortsætte og kan gennem dage og uger vise sig som forandringer hos dig selv og hos dine omgivelser.
Eksempler
- En kvinde ønsker, at føle sig tryg ved, at være alene hjemme om aftenen.
Vi lavede en opstilling, hvor vi gik på opdagelse i frygten for at være alene hjemme og den bagvedliggende årsag. Efterfølgende har hun følt sig rolig og stærk når hun er alene hjemme. - En mor er meget optaget af venindedramaer i datterens klasse.
Vi laver en opstilling på “drama” og årsagen til, at det er så forfærdeligt at være vidne til, samt datteren i forhold til det. Det viser sig, at datteren ikke har noget problem med “dramaerne”, men at kvinden selv bar på barndomstraume, der blev forløst. Herved kunne hun sætte sin datter fri i tillid til at alt er okay og tilgive sine egne traumer. - En kvinde har problemer i parforholdet. Hun føler at problemerne udspringer i, at manden er for svag i forhold til at opdrage hans teenage døtre. Efter samtale, bliver det klart at hun aldrig har set styrke og retning hos hendes egen far.
Vi laver en opstilling med faderen og det at tage ansvar som far. Der kom en masse indsigter, forløsning, healing og tilgivelse. og efterfølgende har det ikke været det samme trikkerpunkt i forhold til partneren.